Skab en effektiv alarmkæde med automatiserede processer

Alarmhåndtering på et hospital er en kompleks opgave. Ofte involverer den flere personer, som handler under et stort tidspres, og risikoen for fejl er derfor altid til stede. Et alarmsystem baseret på automatiserede processer og instrukser øger chancerne betydeligt for en korrekt, effektiv indsats.
Men hvor langt kan man gå med automatiseringen? Hvad kan automatiseres, og hvilke understøttende funktioner skal man vælge?

Denne guide er udviklet på baggrund af vores mangeårige erfaringer på området og indeholder 5 trin, der kan hjælpe dig med at vælge den optimale alarmløsning for jer.

Trin 1. Sæt dig i modtagerens sted?
En automatiseret alarmkæde indeholder mange processer og involverer mange personalefunktioner. Det er vigtigt at bruge den nødvendige tid og ressourcer på at kortlægge alle processer, rutiner, backup procedurer og brugere, før I går i gang med at vurdere konkrete systembehov. Læg en realistisk tidshorisont og sæt det rette team til denne indledende, men vigtige opgave. Vores erfaring med dette arbejde viser, at omfanget ofte undervurderes i forhold til tidsforbrug.

Trin 2. Gennemtænk sikkerheden fra a-z 
Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Når alarmsystemet hviler på automatiserede processer, er både personalet og patienten fuldkommen afhængige af,
at alle led i kæden fungerer. Det er vigtigt, at personale i akutteamet kan tilkendegive, at alarmen er modtaget og accepteret, og at eskalering er unødvendig. Derfor er kvitteringsfunktionen en af de mest centrale funktioner i alarmsystemet.

Trin 3. Vurder relevante backup-funktioner
Hvad skal der ske, hvis alarmkæden svigter? Ikke alle alarmsituationer forløber som planlagt. Derfor bør alarmsystemet kunne tage højde for afvigelser, som fx nøglepersoner der ikke kvitterer, eller nødvendigt udstyr der ikke medbringes. Dette kan gøres ved at understøtte alarmkæden med en række automatiske og manuelle eskaleringsprocedurer, og udbygge alarmbeskederne med nødvendige instrukser.

 

 


Trin 4. Overvej behovet for hjælpefunktioner
Nogle alarmsystemer indeholder automatiske hjælpefunktioner. Funktionerne kan erstatte håndskrevne huskesedler og mundtlige aftaler og kan give en mere præcis og forståelig instruktion. Det er med til at sikre et hurtigere flow og minimerer risikoen for fejl og misforståelser i alarmkæden.

Trin 5. Overvej at samle alle alarmer i ét system
Hvordan håndterer I de kliniske og tekniske alarmer? På mange hospitaler foregår det i separate systemer. Erfaringen viser imidlertid, at der kan være store driftsøkonomiske og sikkerhedsmæssige fordele ved at vælge ét samlet system til kliniske akutalarmer og bygningsrelaterede alarmer som fx elevatoralarmer, utilsigtet indtrængning, opkald fra indgangsdøre, brandalarmer m.v.

 

01543-01 DK_Ascom_Alarmguide_2019
PDF

Download den komplette Alarmguiden her

Skab en effektiv alarmkæde med automatiserede processer