ascom-image-

Kliniske smartphones giver god mening i kliniske miljøer

Det er nærliggende at vælge de velkendte smartphone-modeller, når de traditionelle håndsæt skal sendes på pension. Mange kan betjene dem, de er billige og har rigeligt med apps. Så hvorfor overveje specialdesignede alternativer?

Smartphones er indkøbskandidater på mange hospitaler. Ikke uden grund, for de byder på mange fordele. Attraktiv økonomi, problemfri implementering og et kontinuerligt flow af apps, som sikrer, at telefonerne aldrig bliver forældede. Hvad er der at betænke sig på?

Alt i alt lyder det som en oplagt, fornuftig og sikker investering. Men de i indkøbssituationen billige smartphones kan blive et dyrt bekendtskab i længden, fordi de ikke er udviklet til sundhedssektorens særlige behov og derfor kræver omfattende tilpasninger. Det slipper man for med de specialdesignede modeller. De koster mere i indkøb, men har til gengæld rigtig meget funktionalitet gemt under coveret, som er målrettet de reelle behov ude på klinikkerne.

98 pct. er ikke godt nok
- Der gælder helt andre spilleregler på et hospital end i en almindelig virksomhed. Der er rigtig mange akutsituationer, hvor tid er en kritisk faktor, og der er hele patientsikkerhedsområdet, som ikke kan bøjes og tilpasses. Derfor skal telefonernes pålidelighed være fuldkommen i alle situationer, altid. Det går ikke, at sygeplejerskens smartphone pludselig løber tør for strøm under en vagt eller lukker ned, fordi der er kommet sprit ind under coveret, siger Nordic Portfolio Manager Technology i Ascom, Rune Roed Schøler.

Der er mange forhold på klinikkerne, som udfordrer de almindelige smartphones. Batterilevetiden er ét område. Robusthed er et andet område, hvor telefonerne kommer til kort. Det er hårdt arbejde for en almindelig smartphone at være på en hospitalsafdeling. Den skal kunne tåle at blive sprittet af tit og ofte, og klare en eller flere ture på gulvet om dagen.

- Det er et hektisk miljø, hvor smartphonen ligger løst i kittellommen, så det er hverdagskost. Med tanke på, hvor lidt der skal til at smadre glasset på en smartphone, kan man godt blive lidt nervøs. Der kan komme mange ekstra udgifter til reparationer og udskiftninger, som man ikke ser i købsfasen, siger Rune.

Vanskelig integration til kliniske systemer
Også på integrationssiden kan der komme ubehagelige overraskelser. Hele ideen med at anvende almindelige smartphones som informationshub kan være vanskeligt at realisere. Det er ellers her, perspektiverne ved at skifte fra traditionelle håndsæt til smart teknologi for alvor udfolder sig. Kliniske smartphones kan, via middleware, interface til kliniske systemer, kommunikationssystemer og medicinteknisk udstyr, så personalet kan arbejde mere effektivt og patientfokuseret. Vælger man en almindelig smartphone, foregår integrationen via apps, og man skal hele tiden lægge Kliniske smartphones giver god mening i kliniske miljøer. Det er nærliggende at vælge de velkendte smartphone-modeller, når de traditionelle håndsæt skal sendes på pension. Mange kan betjene dem, de er billige og har rigeligt med apps. Så hvorfor overveje specialdesignede alternativer? Sundhedssektoren har særlige behov. Det kræver særlige løsninger. 2 nye apps på, når nye behov opstår.

- Man risikerer at ende med en uoverskuelig spaghettistruktur, og brugeroplevelsen bliver aldrig helt god. Smartphones er meget mere end blot telefoner, og det er sådan de fungerer og interagerer med omverdenen på. De er ikke designet til at integrerer med kliniske systemer, så det kræver en masse krumspring.

Hvad fungerer for brugerne?
- Jeg kan godt forstå, at de almindelige smartphones appellerer til beslutningstagerne på hospitalerne, men man er nødt til at vurdere, om de kan fungere optimalt i brugssituationen. Vi bruger rigtig meget energi og ressourcer på at følge plejepersonalet i hverdagen, så vi kan udvikle funktionalitet, der fungerer for dem. Derfor findes der specialbyggede smartphones som fx er udstyret med klips og overfaldsalarm. De opfylder nogle konkrete behov – at telefonen ikke ryger ud af kittellommen, når man bukker sig, og at man hurtigt og nemt kan tilkalde hjælp i kritiske situationer osv. Det er vigtigt at have disse aspekter med, når man skal vælge den optimale løsning, afslutter Rune.

Kliniske smartphones giver god mening i kliniske miljøer
PDF

Kliniske smartphones giver god mening i kliniske miljøer

Sundhedssektoren har særlige behov. Det kræver særlige løsninger.