Ascom køber det italienske medikotekniske softwarefirma UMS

december 18, 2015
Ascom har købt det italiensk softwarefirma UMS, som udvikler integrationsløsninger til medicinsk udstyr og software til elektroniske patientjournaler. Med opkøbet styrker Ascom sin position som den førende leverandør af workflow management-løsninger til sundhedssektoren og får et solidt greb om det italienske marked.

UMS s.r.l (United Medical Software) er et privatejet selskab. Virksomhedens modulopbyggede softwareløsninger understøtter patientplejen og udfylder en række huller i teknologien bag elektroniske patientjournaler. UMS har udviklet mere end 200 integrationer til medicinsk udstyr og 1.000 integrationer og formularer til elektronisk patientjournalisering. Løsningerne, som er CE-mærkede og klar til udrulning i Europa, anvendes af store universitetshospitaler, private specialklinikker, offentlige sundhedsorganisationer og producenter af medicinsk udstyr.

UMS har en veletableret, installeret base, især på det italienske marked og forventes at nå en omsætning på omkring fire millioner Euro i 2015 med EBITDA-marginaler, der er sammenlignelige med Ascom Wireless Solutions Division.

Med opkøbet udvider Ascom både sin produktpallette og styrker sine kompetencer inden for workflow management. UMS’ løsninger styrker mulighederne for at integrere medicinsk udstyr og kritiske data i Ascoms eksisterende workflow-løsninger, herunder den banebrydende Ascom Myco smartphone som er udviklet specielt til sundhedssektoren. Derudover får Ascom adgang til nye løsninger, som understøtter arbejdsgangene på intensivafdelingerne og operationsgangene. Opkøbet styrker desuden Ascoms markedsposition i Italien og Sydeuropa.

Ascom overtager alle aktier i UMS. Handlen forventes afsluttet medio januar 2016, og prisen ligger på et et-cifret millionbeløb i CHF. De 27 medarbejdere fortsætter i selskabet, som bevarer sin placering i Firenze. Derudover har Ascom accepteret en earnout-betaling i et lavt etcifret millionbeløb i CHF, der afhænger af, om de aftalte omsætningsmål nås.

Gabriele Unterberger, som har grundlagt og med stor succes ledet UMS, vil fortsat lede virksomheden, der omdøbes til “Ascom UMS s.r.l.”, som administrerende direktør.

-Vi er meget glade for, at det er lykkedes at købe et selskab med et så stærkt strategisk match. Det er et vigtigt teknologiopkøb for Ascom. Med UMS’ softwareløsninger kan vi tilbyde vores kunder endnu flere muligheder for at forbedre arbejdsgangene. Samtidig får vi en direkte indgang til det italienske marked. Opkøbet styrker vores integrationsmuligheder betydeligt og understøtter vores position som den førende leverandør af workflow managment-løsninger, siger Claes Ödman, administrerende direktør i Ascom Wireless Solutions.

Om Ascom

Ascom er en international leverandør med omfattende know-how inden for workflow managementløsninger og kommunikation i sundhedsvæsenet. Virksomheden har to divisioner; Wireless Solutions (førende i markedet for trådløse kundetilpassede kommunikationsløsninger og optimering af arbejdsprocesser) og Network Testing (globalt førende indenfor test, monitorering, analyse og optimering af mobile netværk). Ascom Group har sit hovedkvarter i Schweitz, har datterselskaber i 19 lande og 1700 medarbejdere på verdensplan. Ascoms aktier (ASCN) er børsnoterede på SIX Swiss Exchange i Zürich.

For yderligere information kontakt:
Anders Frisk, Director Ascom Nordic Solutions, T: +46 31 55 93 24
anders.frisk@ascom.com

  • We do not have any news at the moment.

warning-icon
There is no item to show, or the component is misconfigured!