Alarmtyranni truer patientsikkerheden

Hospitalerne har taget et gevaldigt hop op ad performancekurven de seneste årtier. Der behandles flere og flere patienter, de helbredes hurtigere og er indlagt i kortere tid. En væsentlig årsag er store investeringer i avanceret medicinsk udstyr til diagnose og behandling, patientmonitorer, kaldesystemer, trådløs kommunikation osv.

Den teknologiske udvikling har imidlertid en mørk bagside. For jo mere medicinsk udstyr, der kommer ind på afdelingerne, des flere alarmer genereres der, og langt fra alle alarmer er reelle. Flere studier fra udlandet viser, at helt op til 86-99 pct. af alle alarmer er falsk-positive.

Uforsvarligt støjniveau

- Det er et meget stort problem. Antallet af alarmer – og dermed også falsk-positive alarmer - har nået et niveau, som er langt ud over det acceptable og forsvarlige. Der findes undersøgelser, som viser, at en konsekvens af det øgede støjniveau er, at udstyr sættes på pause, lyden slås helt fra, eller skrues ned, siger Jesper Mathiesen, portfolio manager i Ascom.

Ascom har selv gennem længere tid udført studier af arbejdsflowet på hospitalsafdelinger. Alarmtyranniet, som Jesper Mathiesen kalder det, er en af de helt centrale udfordringer, sygeplejerskerne står med.

- Forudsætningen for at kunne yde optimal patientpleje er, at de rigtige personer modtager den rigtige information på det rigtige tidspunkt og i rette kontekst. Men mange steder bliver alle alarmer ukritisk distribueret til mange på afdelingen. Konsekvensen af dette informations-overload er, at personalet udvikler en form for døvhed over for alarmerne. Når der er så mange alarmer, giver det en langsommere reaktion, og der er en reel risiko for, at de vigtige alarmer overhøres eller håndteres forsinket forklarer Jesper Mathiesen og tilføjer, at et konstant højt støjniveau også kan påvirke patienternes restitutions tid negativt.

Alarmtræthed truer patientsikkerheden

De falsk-positive alarmer kommer primært fra det medicinske udstyr. Det kan være en patient, der kradser sig på huden i nærheden af en elektrode og derved udløser en alarm, som ligner en ventrikelalarm, men ikke er det. Eller en dårlig elektrode forbindelse til en patientmonitor, som afgiver en advarsel, hver gang den mister forbindelsen og en ny besked når den får forbindelse igen. Når 10 sygeplejersker har hørt på den samme alarm i 10 minutter, registrerer de den ikke længere.

- Det er ikke et spørgsmål om forsømmelighed fra personalets side, når alarmer overses. Det er et fysiologisk fænomen, som opstår, når vi som mennesker eksponeres for den samme påvirkning over længere perioder. I sundhedssektoren har tilstanden fået betegnelsen alarmtræthed, og det er noget man tager meget alvorligt. En forkert  prioritering fra personalets side kan have fatale konsekvenser. Det ser vi jo desværre med mellemrum eksempler på, siger Jesper Mathiesen. 

Fra siloer til fælles platform

Ifølge ham er hospitalerne nødt til at udstyre personalet med brugbare arbejdsredskaber, hvis man skal alarmtyranniet til livs. For uanset hvor dygtige og trænede personalet er, så er det umuligt for den menneskelige hjerne selv at filtrere det massive alarmpres.

- Der findes flere forskellige muligheder for at understøtte personalet, men en forudsætning for at benytte dem er at samle alle alarmer og kommunikation i én sammenhængende løsning. Selv på de mest avancerede hospitaler finder man en stærk teknologisk siloopdeling. Hver enkelt monitor, infusionspumpe, dråbetæller sengealarm osv. sender deres egne alarmer, og dertil kommer patientkald, akutalarmer, nødkald, ringene telefoner osv. Man er nødt til at integrere alle disse informationsflows på en fælles, intelligent platform, som kommunikerer direkte med personalets håndsæt, forklarer Jesper Mathiesen. 

Filtrer og prioriter alarmern

Eksempler på intelligens, der kan indbygges, er målretning af alarmerne, som sendes direkte til den eller de ansvarlige sygeplejerskers håndsæt. Dette nedbringer antallet af alarmer, men omfanget vil dog stadig være voldsomt, fordi alle alarmer distribueres. Dette kan afhjælpes med alarmfiltrering, som ved hjælp af grænseværdier sorterer mange af de falsk-positive alarmer fra. Man kan sætte delayfiltre på fx ”leads-off” alarmer, så udstyret venter med at afsende en alarm ved udfald, til det har registreret, om elektroden efterfølgende tilsluttes igen.

- Formålet med filtrering er at gøre det nemmere for personalet at prioritere og fokusere på de vigtige alarmer. Filtreringen kan understøttes af forskellig lyd og farvekoder, så sygeplejersken med et enkelt blik på sit håndsæt kan tage stilling til, hvordan hun skal reagere, siger Jesper Mathiesen.

Man kan også implementere et gruppefilter, som samler gentagne alarmer fra det samme udstyr i en struktureret proces. Herefter vil alarmbeskeden blot blive opdateret med nye værdier frem for, at der afsendes en helt ny alarm ved ændringer. Hvis fx en patients blodtryk bliver ved med at stige og falde, vil monitoren normalt sende en alarm, hver gang grænseværdien passeres. Med gruppefiltrering kvitterer sygeplejersken for den første alarm på sit håndsæt og modtager herefter kun opdateringer. Opdatering-erne sendes kun til hende. Herved undgår alle andre i gruppen at blive forstyrret af alarmer om det samme hele tiden.

- Eskalering af alarmer er en anden nødvendig funktion. Automatisk eskalering sikrer, at alarmer, der afvises eller ikke besvares, automatisk sendes til den næste relevante sygeplejerskes håndsæt, hvilket skaber tryghed blandt personalet.

EKG-information direkte i hånden

E-På nogle håndsæt er det muligt at få vist et EKG-snapshot, så personalet på stedet kan vurdere, om der er tale om en akut situation eller en falsk-positiv alarm. En anden mulighed er at få lifestream feds, som viser kurven i nær-realtid og er hurtige at aflæse, siger Jesper Mathiesen.  

Hans anbefaling er, at man tænker konsekvent i brugervenlighed, når man skaber nye løsninger til personalet. -Alarmtyranni skal ikke erstattes af teknologityranni. Så opnår man ingen forbedringer. Derfor skal man virkelig have fokus på brugervenlighed, når man skaber nye løsninger til personalet. Lyde, farver og kurver er hurtige og nemme at afkode, så det er en stor hjælp, når personalet skal vurdere og prioritere en alarm.

Filtrer og prioriter alarmern

Som oftest er det dog ikke personalets håndsæt, hospitalerne retter radaren mod, når de skal nedbringe støjniveauet og antallet af falsk-positive alarmer på afdelingerne, men derimod monitoreringsudstyret. Den mest almindelige indsats er at justere på udstyret, så alarmfunktionerne bliver mere præcise, men uanset hvor meget der skrues og indstilles, skal sygeplejerskerne stadig tage stilling til mange alarmer af varierende alvorsgrad i et arbejdsmiljø, der i forvejen er præget af høj aktivitet.

- Der vil altid være en konstant larm fra udstyr, som risikerer at føre til alarmtræthed. Det kan man ikke komme til livs alene med justeringer. Den mest effektive indsats er at filtrere, gruppere og prioritere alarmerne inden de sendes direkte til sygeplejerskernes håndsæt, samt at vælge et håndsæt, som understøtter korrekt prioritering med farve, lyd og vibration.