Ascom, en førende udbyder af avancerede kommunikationsløsninger og optimerede mobile workflows til sundhedssektoren og en lang række andre brancher, introducerer Ascom Myco 3 smartphone. Ascom Myco 3 indgår som en integreret del af Ascom Healthcare Platform og supporterer sammen med understøttende software, apps og integrerede enheder mere optimerede digitale mobile workflows. Ascom Myco 3 kunne for nyligt opleves i Orlando i Florida på det globale event HiMSS19, arrangeret af Healthcare Information and Management Systems Society.
-Lanceringen markerer en betydelig udvidelse af vores mobilitetsløsninger, siger CEO i Ascom Holger Cordes. Det understreger også vores strategiske engagement i optimering af digitale mobile workflows og en tættere integration med sundhedssektoren og andre brancher.
Den nye Ascom Myco 3 smartphone er en Android™-enhed, der supporteres af understøttende software, der fx muliggør interoperabilitet med hospitalets patientjournal (EHR) og en bred vifte af notifikations-, opgave- og alarmhåndteringssystemer. Ascom Myco 3 arbejder med apps og software til at omdanne fragmenterede data til brugbar information, der kan handles på – informationen leveres direkte i hænderne på medarbejdere på farten, og hjælper med at forbedre effektiviteten samt patientsikkerhed og –tilfredshed på hospitalerne.
Ascom Myco 3 er en 5” smartphone i full HD, der understøtter de mange arbejdsgange i sundhedssektoren og andre brancher. Enheden er Google™-certificeret og giver nem adgang til verdens største app-bibliotek. Ascom Myco 3 har også et hot swappable-batteri, der kan udskiftes uden at man behøver at slukke for enheden eller aktive apps.
-Vores kunder, siger Holger Cordes, har brug for en smartphone, der kombinerer brugervenlighed fra det velkendte Android OS med høj sikkerhed og oppetid, og som smidigt kan integreres i hospitaler og virksomheders eksisterende infrastruktur som fx elektroniske patientjournaler.
Efter introduktionen på HiMSS19 bliver den nye smartphone lanceret på en række events i hele verden i løbet af første halvdel af 2019.
-Ascom Myco 3 har allerede vakt spænding og interesse, siger Holger Cordes. Vi glæder os til at præsentere og demonstrere den i løbet af de næste par måneder og vise, hvordan den fungerer sammen med resten af løsningerne i vores Ascom Healthcare Platform for at styrke arbejdsprocesserne og produktiviteten hos vores kunder, afslutter Holger Cordes.
Google og Android er trademarks af Google LLC.
For yderligere information:
Jens Sand Andersen, Director, Ascom Nordic, T +4543297211, Email: JensSand.Andersen@ascom.com