Ascom vinder kæmpe ordre til nyt regionssygehus I Norge

december 17, 2013
Ascom er blevet valgt som leverandør af en komplet løsning, der skal forbinde patienter og plejepersonale på det nye regionssygehus, Nytt Østfoldsykehus, i det sydlige Norge. Ordren blev vundet sammen med Hewlett-Packard Norge AS (HP) og har en samlet værdi på 112 mio NOK. Ascoms andel af den samlede IKT-ordre er omkring 10 procent.

Ascom bliver den primære underleverandør til et af de største nordiske projekter i sundhedssektoren i de kommende år. Et konsortium med HP i spidsen skal levere IKT-infrastrukturen på Nytt Østfoldsykehus – det nye regionale sygehuse i det sydlige Norge. Ascom skal levere kommunikationsplatformen, som er den mest kritiske del af infrastrukturen. Kommunikationsplatformen skal håndtere kritiske alarmer, personalarmer, patientkald, intercom og trådløs telefoni. Den indeholder desuden en applikationssuite med intelligent software til planlægning af arbejdsprocesser.

Nytt Østfoldsykehus forventes at blive det mest avancerede sygehus i Nordeuropa. Når det står klar i november 2015, vil sygehuset råde over 650 sengepladser og have 4.900 ansatte.

-Nytt Østfoldsykehus skal dække en befolkning på 300.000 personer. Sygehuset skal tilbyde de mest moderne faciliteter, som understøtter høj patientsikkerhed og smidige arbejdsprocesser. Vi er stolte over, at vores avancerede løsninger til patienter og personale indgår i dette vigtige infrastrukturprojekt, siger Claes Ödman, administrerende direktør i Ascom Wireless Solutions.
-Partnerskabet med HP er også vigtigt. Det er første gang, vi er partnere i denne type projekt.

Begge virksomheder har stor ekspertise i sundhedssektoren – HP inden for netværk og integration, og Ascom inden for tidskritisk kommunikation og understøttelse af arbejdsprocesser. HP har leveret it-infrastruktur og integration til hospitaler i blandt andet Norge, Danmark, England, Canada og Australien. Ascoms kundeportefølje omfatter et stort antal hospitaler i 18 lande, med en særlig stærk tilstedeværelse i Norden.

På baggrund af den fælles erfaring og strategiske indsigt fra Nytt Østfoldsykehus planlægger HP at udarbejde en skabelon for håndtering af IKT-projekter på sygehuse med Ascom som partner.

-Vi ser Ascom som en meget pålidelig og kompetent leverandør af kommunikationsløsninger til sundhedssektoren. Ascoms løsninger spiller en ekstremt vigtig rolle for projektet på Nytt Østfoldsykehus og i ethvert andet avanceret hospitalsmiljø. Der er stærke synergier mellem de løsninger og kompetencer, HP og Ascom hver især har. Det vil vi gerne udnytte i fremtidige projekter, siger Kaare Finbak, Director of Business Development i HP Norway.

-Sammen kan vi tilbyde branchens bedste hospitalsløsninger – ikke kun i Norden, men på verdensplan. Det har nogle meget interessante perspektiver for begge virksomheder, siger Kaare Finbak.

For yderligere information kontakt:
Aage Rask Andersen, Managing Director Nordic Mgmt, T 031 55 91 55 Email: 
aage.raskandersen@ascom.se

  • We do not have any news at the moment.

warning-icon
There is no item to show, or the component is misconfigured!