Morgendagens sengeafdeling er både effektiv og sikker

At hospitalerne står overfor store udfordringer, er åbenlyst for enhver – både indenfor og udenfor sektoren. Personale og ledelser på landets hospitaler står i orkanens øje og mødes med utvetydige krav om bedre patientsikkerhed, øget effektivitet, mere tid til patienterne, og bedre arbejdsmiljø. Viljen til at gøre det bedre er der, men manglende systemintegration bremser nytænkning og fremdrift på hospitalerne. Et nyt koncept samler de løse ender og skaber et smidigt flow for både personale og patienter.

- Morgendagens sengeafdeling startede som en vision, men er nu et køreklart koncept, der er i drift på Herlev Hospital som det første sted i landet, siger Jesper Mathiesen, Portfolio Manager i Ascom Nordic, som er drivkraften i det nye koncept.

- Ideen udspringer af en frustration, vi oplever på rigtig mange hospitaler. Der er investeret i nye kommunikationsløsninger, som løser enkeltstående problematikker, men ikke løfter det samlede flow på afdeling. Derfor står man nu med dyre systemer, som ikke giver det forventede overblik og dermed fastholder personalet i uhensitsmæssige arbejdsgange. Patientsikkerheden har ikke fået det forventede løft trods de store investeringer. Morgendagens sengeafdeling hjælper hospitalerne med at finde den røde tråd i systemer og arbejdsgange, så sygeplejersker, læger, laboranter, lægesekretærer, portører osv. indgår i et samlet smidigt flow med patienten i centrum, forklarer Jesper Mathiesen.

Mindre tid ved PC’en, mere tid til patienterne

Det nye koncept sætter fokus på fem kerneområder: Bedre integration, øget mobilitet, større overblik gennem visualisering, mere personlig kommunikation og fremtidssikker investering. Ifølge Ascom er det nødvendigt at se disse områder i en sammenhæng frem for at symptombehandle.

- Hvis du vil øge patientsikkerheden og styrke mobilitet og overblik, skal alle de bagvedliggende systemer hænge bedre sammen – fra patientadministration og patientkaldesystemer til portørbooking, forskellige undersøgelsesapparater som fx radiologi.

- Det helt centrale er at undgå dobbelt administration. Du skal sikre, at opdateringer foretaget ét sted automatisk slår igennem i alle andre forbundne systemer. Det minimerer risikoen for fejindtastninger og styrker dermed patientsikkerheden. Samtidig undgår man, at personalet bruger alt for meget kostbar plejetid ved pcskærmene med at logge ind og ud af systemer og taste de samme patientdata ind flere steder, siger Jesper Mathiesen.

Differentierede patientkald indgår også i morgendagens sengeafdeling. Flere og flere steder planlægger man ifølge Jesper Mathiesen at lade udvalgte opgaver håndtere af andre personalegrupper for at frigøre mere tid hos det sygeplejefaglige personale til egentlig patientpleje.

- I den ideelle verden ”opdrages” patienterne til at anvende serviceknappen, når det drejer sig om service som fx at få et glas vand, og kaldeknappen når de skal have fat på sygeplejersken. Systemmæssigt er vi klar til at understøtte dette nu.

Helhed frem for siloer

- Med morgendagens sengeafdeling skaber vi integration blandt eksisterende og nye løsninger og sikrer, at alle relevante data følger patienterne overalt. Man kan sige, at systemerne arbejder for helheden frem for i siloer, hvorved de støtter det kliniske arbejde og patientsikkerheden optimalt. Målet er at skabe et smidigt arbejdsflow, hvor usikkerheden ved mundtlige beskeder og gule sedler er væk, og alle systemer og processer arbejder for én ting – patienten. Patienten og patientens sikkerhed er i centrum på morgendagens sengeafdeling, forklarer Jesper Mathiesen.

Morgendagens sengeafdeling samler visualisering, overblik og koordinering ét sted og gør det tilgængeligt for det relevante personale, når og hvor der er brug for det. Det betyder bl.a. at sygeplejerskerne modtager væsentligt mere målrettede informationer på deres håndsæt. Ud over patientkald er det fx medicinske alarmer og svar på prøver, som vedrører de patienter, hun har ansvar for. Patientkald optræder desuden med typeangivelse og prioritering, så sygeplejersken hurtigt kan afgøre, om patienten skal tilses her og nu.

- Alt i alt sparer dette mange forgæves skridt og gør det muligt at tilrettelægge arbejdet bedre, så der bliver mere tid til patienterne. Det betyder også, at patientkald erstattes af patientkommunikation. Patienterne er ikke længere numre på en stue, men kan præsenteres med navn og CPR-nummer samt stue og sengeoplysninger. Patienter og personale kan også kommunikere sammen i telefon, hvilket er med til at styrke oplevelsen af personlig pleje, siger Jesper Mathiesen.

Bedre sporbarhed

- At alle patientdata er samlet og let tilgængelige ét sted styrker desuden sporbarheden. Får en patient en smitsom virus, kan personalet se, hvem der har været involveret i aktiviteter med den pågældende patient i forbindelse med kald og straks sætte ind med forebyggelse.

Alle relevante data om patienter og behandlingsaktiviteter kan præsenteres på storskærme som fx Cetrea Patient Ward. Denne fælles visualisering har vist sig at have stor betydning for koordineringen på afdelingerne. Det giver et lynhurtigt overblik over, hvilke aktiviteter der er planlagt for patienterne, og hvornår det er planlagt, at patienten kan udskrives.

- Det visuelle overblik med altid opdaterede data forbedrer ressourceplanlægningen og skaber ro. Storskærmene trækker data direkte fra de relevante systemer og giver dermed et korrekt øjebliksbillede. Pludseligt opståede ændringer slår med det samme igennem på storskærmen og på det relevante personales håndsæt, også uden for afdelingen. Det kan være den forudbestilte portør, som automatisk får besked om, at patienten er flyttet til en anden afdeling, personalet der får besked om at gøre patienten klar til afhentning, når portøren er på vej, eller operationsholdet som får besked om, at patienten er forsinket, siger Jesper Mathiesen.